Mennesker der er ramt af chok/traume oplever ofte en del symptomer f.eks.
Traumatiske begivenheder, uanset om der er tale om voldsomme hændelser, overgreb eller traumatisering fra barndommen, lejre sig i kroppen og nervesystemet som ubevidste mønstre, der giver psykiske og fysiske symptomer.
Man kan opleve en uvirkelighedsfornemmelse, når man er sammen med andre, som at stå udenfor en dør, men man mangler nøglen til at låse den op.
Mennesker med chok/traume døjer ofte med lavt selvværd og kæmper med at holde ‘facaden’ og med at klare hverdagen.
Et anspændt nervesystem kan være årsagen til en del psykosomatiske lidelser, som man ikke kan finde en fysisk årsag til, alt fra søvnløshed til hovedpine til smerter i hele kroppen.
Et traumeramt nervesystem kan føre til frygt eller depressive tanker og kan gøre det vanskeligt at være i kontakt med andre. Det kan føre til, at man lever et tilbagetrukket liv, når man egentlig nærer en længsel om ‘at være derude’.
For nogle føles livet meget kaotisk og uoverskueligt – næsten alt overvælder én og følelserne bliver svært at styre.
Men der findes en vej igennem dét der er så smertefuld, uforståeligt og nogle gange utåleligt.
Det kræver en stor forståelse for, hvor svært det kan være at fortælle, om det der forgår i dig og det kræver nærvær og omsorg af terapeuten.
Nærvær, langsommelighed, nænsomhed, mening – det er de grundsten, den terapeutiske proces bygger på, som også inkluderer metoder fra Somatic Experiencing®, som jeg specifikt bruger til arbejdet med krop og traume.
Se her hvordan jeg arbejder og hvorfor
Jeg har trænet nærvær gennem mere end 25 år ved at praktisere meditation og mindfulness og i det terapeutiske rum er det min naturlige måde at være til stede på.
Det gør, at jeg kan rumme det der opstår, og alle de følelser, der hører til.
Det gælder også, når det er tavsheden, der fylder rummet, fordi der bag tavsheden er kaos og mistillid.
Jeg er her. Jeg forlader dig ikke. Jeg er med hele vejen.
Den eneste måde man kan afspænde nervesystemet på, er at arbejde i et langsomt tempo.
Går det for hurtigt, sker der en re-aktivering af traumet og så spænder nervesystemet endnu mere op. Traumet har et traumesug – dvs. der kan opstå en stor trang til at blive i fortællingen om den traumatiske oplevelse, som ikke er hensigtsmæssig at arbejde med.
Processen er langsom og vi skal stille og roligt trække vejret ind i den.
Gennem brug af kreative værtøjer, såsom tegning, formning, arbejde med fortællinger/myter, undersøgelse af kropsfornemmelser og arbejdet med personlige ressourcer (krop, fantasier, mennesker, dyr, mm.), kan man tale om dét der er svært på en tryg måde.
Det er ikke snakken om traumet, der fylder det meste i terapien. Dét bliver arbejdet med at få nervesystemet til at falde til ro.
Jeg arbejder også med meditative processer og mindfulness, hvis det hjælper med at skabe ro i kroppen.
I nogle tilfælde kan det have modsat effekt og her skal der arbejdes med blid bevægelse.
’Walk-and-talk’ er også en terapiform, som kan bruges, når der opstår for meget uro i kroppen.
Det kan være svært at finde mening i det, der er sket. Og når Nu’et er blevet meningsløst, kan det føles som hån at snakke om mening.
Men når du har integreret dele af traumet, så kan det være, at du får øje på de ting i dit liv, som du har givet afkald på – ubevidst! Og med god grund!
Det kan lige præcis være, at du finder ud af, at du har levet et meget tilbagetrukket liv, når du egentlig længes efter kontakt og længes efter igen at være en del af fællesskabet.
Det er derfor vigtigt at finde mening i sin historie og mening i det nye liv, der nu opstår og får plads.
Det kræver energi og støtte at holde fast i den nye måde at leve sit liv på. Og det kan kræve stor mod at turde give slip i dét, der ikke længere kan eller skal være del af éns liv.
Men ‘overlevelse’ kan blive til mening og kan give adgang til en dybere kontakt med livet og andre og ikke mindst med dig selv.
For nogle af os giver det at være udenfor en tryggere ramme end blot at sidde overfor en person, der sagtens kan komme lidt for tæt på, følelsesmæssig eller bare ved at give os al opmærksomhed.
Jeg har efterhånden fået rigtig mange gode erfaringer og fået god feedback med at gå en tur og lave terapi udendørs. For nogen er det nemmere at snakke, mens man er i bevægelse og kan trække vejret dybt og se ud over en sø eller stå beskyttet under et træ.
Naturen har sin egen måde at hele os på og måske er denne måde noget for dig!
Jeg var helt udmattet efter terapien, og mærkede ro i kroppen for første gang i evigheder. Så TUSIND tak for det!
Jeg er i en sorgproces lige nu og føler mig hjulpet af Gerit. Jeg har været igennem daglige angst-anfald – hvor nu er der næsten ingen.
Jeg har fået en større bevidsthed om fortrængninger, der kommer frem og forstærker de svære følelser.
Gerit er en hjælp for mig – til at komme den videre vej man skal, trods det er den sværeste tid.
Dit nærvær og tilstedeværelse i rummet har givet mig lov til at snakke om det, der har været smertefuldt og fyldt så meget i mit liv.
Tak for dig!
Oriah Mountain Dreamer
